Chili Fan

- Danske Chili Entusiaster


Min fřrste chili plante

Af Kim Schulz
Denne artikel udvikler sig live i perioden 1. marts til 1.november 2007 hvor vi vil følge dyrkningen af mine chili planter.

Udstyret

Man skal faktisk ikke bruge ret meget udstyr før at man kan dyrke sine egne chili planter.
Lad os tage et hurtigt kig pĂĄ hvad der som minimum skal bruges:

  • frø (noget skal man jo sĂĄ)
  • pottemuldjord eller anden næringsholdig jord til at sĂĄ i.
  • lille beholder til at sĂĄ i
  • lĂĄg til at overdække sĂĄ-beholder (alternativt en klar pose.)
  • vand
  • plantepinde/klistermærker eller lignende.


I mit tilfælde har jeg valgt mange forskellige frø i år, så vi rigtigt kan få en masse flotte planter. Som jord er valget faldt på en pose Vildmose Blomster muld, men stort set hvad som helst kan bruges (bare ikke den kedelige ler-jord som mange har i haven). Til selve såningen må du dog ikke bruge produkter som sælges som økologisk Muld, da disse simpelthen indeholder for mange næringsstoffer til at spirerne kan overleve.
Da jeg har så mange forskellige frø, så gælder det om at kunne kende forskel på dem. Derfor har jeg valgt at invistere i et par Dæhnfeldt minidrivhuse til vindueskarm. Disse koster ikke alverden (25-30kr/stk) og kan sagtens bruges år efter år hvis man passer lidt på. Gider du ikke bruge penge på disse minidrivhuse, så kan du fint bruge de plastikbakker som hakkekød kommer i når man køber det i supermarkedet. Hvis du vil dele det mere op, så kan du også bruge almindelige små plastik bægre. Det vigtigste er at der er plads til et par dl jord pr 2-3 frø og at der er en rimelig overflade hvor frøene kan placeres.
Sidst men ikke mindst er det en rigtig god ide at have nogle plantepinde, klistermærker eller lignende hvorpå du kan skrive hvilke frø du har sået. Dette er specielt vigtigt hvis du har planer om at så mange forskellige sorter.

Forberedelsen (18.marts)

Første skridt i forberedelsen er at få fyldt jord i din så-beholder og sørge for at jorden er trykket godt til (ikke for luftig og ikke for hård). Herefter plejer jeg at skrive mine små skilte så og lægge frøene klar, så jeg har helt styr på om jeg for sået alle de frø jeg vil i de rette steder.

Sĺning (18.marts)

Når du skal så, så skal du tænke på to ting. Det første er at dine frø skal se sunde ud. Er de bløde, har mørke (mug)pletter eller lignende, så får du ganske sikkert ikke så meget ud af dine frø. Du kan også kigge på størrelsen af frøene - små frugter giver små frø (generelt set) så hvis du sår en sort med store frugter, så forvent også at frøene er store.
Det andet du skal tænke på er, at capsiacinen i chilien primært sikker i cellemembran og frø. Dette vil sige at hvis du rører frø fra meget stærke chilier, så vi du overføre capsiacinen til dine fingre og du kan være uheldig at få udslet eller lignende.
I de fleste tilfælde er det dog ikke et problem, men jeg har valgt at jeg bruger en pincet hver gang for at være på den sikre side.
Jeg såer 4 frø i hver række (det svarer til ca 2hvide plastikkrus i størrelse). Det er typisk kun 60-80% af frøene der bliver til noget, så derfor plejer dette at passe med at jeg får en 2-3 planter af hver slags. Skulle man være så heldig at de alle kommer op, så kan man jo passenede forære et par planter væk til venner og bekendte. På den måde kan man så være med til at sprede glæden omkring det at dyrke sine egne chilier. Chilifrøene placeres ca 3-4mm under jorden og jorden over frøet skal være løst (og ikke for groft) så spiren kan slippe let igennem.

Når du har placeret alle dine frø, så gælder det om at få vædet jorden godt med vand - uden at "drukne" det helt. Til dette formål bruger jeg en vandflaske - en blomsterforstøver - hvori jeg kan pumpe tryk og så derved bruge den til at sprøjte vandet ud i et fint støv-regnsagtigt sprøjt. På denne måde kan jeg dosere vandet meget let og jeg kan hurtigt give mine frø og spirer et let sprøjt et 4-5 gange om ugen for at holde en konstant fugtighed.
Når jorden er vandet er du sådan set klar og alt du behøver er at overdække dine planter og så stille dem et sted med meget sol og god varme (f.eks. en vindueskarm). Hvis ikke du har et minidrivhus som mine, så kan du fint bruge en klar frysepose til at pakke dine så-beholdere ind i. Bare sørg for at der ikke er lukket 100% til, men at der kan komme en lille smule luft ind. Der må dog heller ikke være alt for åbent, for så slipper fugtigheden og varmen ud og så får du ikke "vækket" dine frø til spiring.

Spiring (ca 25. Marts)

Efter 7-10 dage begynder de første spirer typisk at komme frem. Dette kommer dog meget an på sorten, da nogle sorter er længere tid om at "vågne". Hvis du holder lidt øje med frøene, så ved du at de har det godt, så længe der ikke begynder at komme mug på siderne af frøet eller de bliver sorte/plettede.
Der går normalt kun 1-2 dage fra at du kan se den første lille grønne plet i jordoverfladen og til at du har en lille spirer med blade.
Planten har stadig behov for meget vand og varme, du må dog absolut ikke begynde at give de små spirer noget gødning, da dette vil slå dem ihjel. Der er rigeligt næring i den muldjord du har brugt samt i energien fra solen.
Du må ikke overvande dine spirer dog. Jorden skal virke fugtig, men ikke våd - overfladen kan godt være lidt tør imens resten af jorden er fugtig. Hellere vand hver anden eller tredje dag i stedet for en smule hver dag.

Det er i denne periode ekstra vigtigt at dine planter får så meget sol som muligt. 14-18timer med sol i døgnet ville være optimalt, men da dette ikke er muligt i Danmark (typisk kun 10timers sol pr døgn på dette tidspunkt), så er det en god ide at give spirerne ekstra lys ved hjælp af en kraftig lampe. Den optimale temperatur for spiringen er omkring 20grader, så hold øje med dine spirer. I en sydvendt vindueskarm kan der nemlig godt blive 30-40grader varmt midt på dagen.
Du skal lade spirerne være indtil de har fået 2-3 lag blade (ca 6 blade i alt), for de er først stabile nok til at plante om på dette tidspunkt.




Omplantning

Når dine planter har fået de første 4-6 løvblade (ud over de første kimblade), så er det ved at være tid til at flytte dem over i større potter.
Dette gøres på dette tidspunkt da planten nu er stærk nok til en omplantning, men endnu ikke har så mange rødder at de er rodet ind i rødderne på de andre planter .

Jeg har til formålet købt nogle store plastpotter med en diameter på omkring 21cm. Hvor store de er, har betydning for plantens størrelse. Man kan generelt sige at jo større potte, jo større sandsynlighed for en stor plante. Er ens chiliplanter af en type som skal afgive store frugter (eller peberfrugter), så skal man dog forvente at der skal 5l jord eller mere til pr plante. Har du kun nogle midre potter, så kan du plante om flere gange under vækst perioden. Så er det bare at flytte fra spire bakke til lille potte og så senere vidre over i en større potte.

Potten fyldes med en godt næringsrig muldjord (f.eks. vækstmuld eller økologisk muld) og det gennemvædes godt med vand så jorden er fugtig over det hele (uden at drive med vand).
Nu skal du så bare tage tage hver enkelt spirer op af din spire bakke uden at knække roden. Det er bedst hvis der sidder en god omgang jord omkring rødderne, da dette hjælper til med at forhindre at planterne går i chok og dør når de kommer over i den nye jord.
Planten kan godt komme til at hænge lidt det første døgns tid, men normalt kommer den sig hurtigt igen og begynder nu at vokse endnu hurtigere i de forbedrede forhold.

Gřdning

Som tiden går, så vil chiliplanterne ganske hurtigt bruge det meste af den næring der er i jorden og der skal derfor tilføjes noget nyt. Dette gøre ved at gøde jorden for derved at genskabe den naturlige næringsbalance (plus måske lidt ekstra næring) og den rette Ph værdi.
Dette kan gøres på mange måder, og jeg kan ikke her komme med et entydigt svar på hvad der er bedst. Her kan f.eks. nævnes:

  • Gødning i pilleform/pingform
  • Naturlig gødning i form af f.eks. champost (champignon kompost)
  • Flydende drivhusgødning

Personligt sværger jeg til at bruge den flydende gødning, da jeg der føler at jeg har mest over mængden der tilføjes jorden. Når man benytter piller/pinde så afgives gødningen normalt ganske langsomt, men præcist hvornår og hvor meget ved man ikke. Den naturlige gødning er en ganske god løsning hvor man placerer champost (eller lignende) som et lag oven på jorden. Når man vander, så udvandes næringen fra laget og det siver derfor langsomt ned i jorden hvor rødderne kan optage det, Det kan dog være svært at Ph regulere jordens surhed da champosten hele tiden afgiver en smule næring og andet der kan være med til at skabe ubalance i jordens surhed. Med den flydende drivhusgødning tilføjer jeg noget som fra start af har den rette Ph værdi (mellem 5 og 6). Hvis jorden bliver for sur, så kan jeg vælge at tilføje mindre gødning i en periode og hvis den bliver for neutral, så kan jeg tilføje mere.

Nu nævner jeg jordens Ph en del, men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med at du staks skal fare ud og købe en masse grej så du kan måle dine planters Ph værdi. Hvis du blot fra starten er opmærksom på at bruge jord som har en ph omkring de 5,5 og du sørger for at du ikke overgøder, så kan du være rimeligt sikker på at dine planter har acceptable forhold. Eneste forskel er at du ved at holde øje med bl.a. Ph værdi, jordfugtighed og næringsindhold kan skabe noget nær perfekte forhold for dine planter og derved få endnu flere planter.

Når jeg gøder så følger jeg normalt den anvisning som er på gødningsdunken. Hvis den foreskriver at jeg skal tilføje størrere mængder gødning med jævne mellemrum, så ændrer jeg det normalt til at give planten en mindre del hver dag. Derved kan ph og næringsindhold i jorden holdes næsten konstant.